Om “Sandheden”

Ffsløring (fake politiken.dk)

Sandheden spiller en vigtig rolle i de fleste shitstorms – især når den ikke findes

Hvad der i virkeligheden ligger bag en historie på nettet, spiller ofte en afgørende rolle for hvordan en potentiel shitstorm udvikler sig. Det siger sig selv. Den almindelige netbruger har bare sjældent adgang til sandheden om hvad der er foregået i en konkret situation eller hvad de impliceres motiver er. Det eneste netbrugerne har adgang til er det indhold der deles af brugere og publiceres af journalister, som alle også indeholder en framing af situationen.

Men fraværet af sandhed hæmmer ikke dens effekt. Tvært imod. Sandheden får nemlig en enorm spredningseffekt i kraft af brugernes søgen efter den. Selve driften efter at finde og derefter fortælle andre om hvad sandheden om en sag er, er en meget kraftig drivkraft bag spredning af alle slags informationer. Man kan se en voldsom aktivitet, der hvor et fænomen ikke er helt afklaret og der florerer versioner, gæt, ryger og historier omkring som kæmper om at blive til sandheder. Hvis en netbruger for eksempel falder over en artikel, et tweet eller et blogindlæg som kan fortælle at der findes en sandhed som andre (eller bare nogle) ikke kender, vil den derfor spredes hurtigt og effektivt. Sådan virker menneskers og derfor netbrugernes psykologi. Vores søgen efter sandheden og trangen til at vise den til andre, er en af de mest potente drivers bag shitstorme og andre virale fænomener (og al anden sladder, for den sags skyld).

En meget stærk måde at få skabt shitstorm-indhold på er altså at forme sit indhold som en sandhed, som nu “kommer for dagens lys”.

Prøv selv at forestille dig at du så overskriften på min fake Politiken artikel herover. En overskrift som altså afslører at en palæstinensisk morder i virkeligheden var jøde. Hvad tror du at din første reaktion ville være? Jøder og araber bliver jo, af mellemøst-politiske årsager, fremstillet som hinandens diametrale modsætninger. Der er altså tale om at sandheden nu viser sig at være “den modsatte” af det vi før troede.

Du ville formodentligt mærke en stærk impuls som helt basalt handlede om at vise artiklen til andre. Både for at oplyse folk der var uvidende og for at få tilfredsstillelsen og den psykologiske validering der ligger i at være den som bringer sandheden frem. Denne følelse i din krop, som fører til en eller anden form for klik med musen eller tap fingeren, er en energiressource, som kan bruges som benzin i shitstorms.

Der behøver ikke at være tale om en egentlig sandhed – der skal blot være tale om en troværdig afsender. Sandheden kan naturligvis ikke stå alene som afsender. Sandheden skal stadig primært være nem at forstå, bryde med en psykologisk kontrakt eller modsige en tidligere sandhed, som er blevet blæst op af medierne – både de sociale og de journalistiske.