Om narrativitet

Hvis du nogensinde hr fundet dig selv  i færd med at se en dårlig sitcom til ende, så skyldes det  åske at du har "slugt den narrative krog"

Narrativitet handler om at fange modtageren og skabe mentale billeder igennem kronologisk historiefortælling

Formålet med narrativetet er i vores sammenhæng at sikre at flest muligt læser/hører/ser budskabet til ende og at budskabet aktiverer følelser hos modtageren. Narrativitet går i sin minimale definition ud på at forme sit budskab som en fortælling, som er udstrakt over tid – hvor noget foregår efter noget andet. Modsat f.eks. en liste med elementer i tilfældig rækkefølge.

Et meget forsimplet eksempel på en historie kunne lyde:

“Manden parkerede sin bil og gik ind i huset”.

Denne situation kunne jo faktisk også beskrives sådan her:

Til stede:

  • Mand
  • Bil
  • Hus


Begge versioner rummer samtlige elementer i historien. Listen er bare ikke “sat i bevægelse” over tid og du kan måske godt mærke at den ikke virker på samme måde på dig som den lille fortælling. Det er fordi det er meget svært at skabe mentale billeder ud fra lister. Og uden mentale billeder er det meget svært at investere følelser i et budskab.

Narrativitet aktiverer dine egne følelser

Hvis den lille historie med manden og bilen herover får dig til at se et indre billede af en person, der går ind i et hus, så vil nogle af elementerne være konkrete. Forholdet mellem døren og bilen vil måske være på en bestemt måde i dit indre billede. Måske du ser bilens farve eller mærke for dig. Eller huset. Eller vejret. Eller måske du endda forestiller dig at det er dig der går ind i huset fra bilen. Eller du bliver mindet om en scene fra en film.

Ingen af disse elementer kommer fra teksten – den er bare en række med 9 ord. Altså kommer de fra dig selv. Og når du henter billeder fra din egen erfaring, så er disse billeder ofte associeret med følelser. Ved at forme dit budskab som en historie, kan du altså ofte aktivere modtagerens egne følelser og dermed opnå en stærk og “emotionelt skræddersyet” effekt.

Historien om hvordan en ældre mand med rystende hænder blev nægtet at købe et stykke papir af en yngre mand med hund

Prøv at se- eller gense eksemplet her fra Bremerholm Blomster herunder. Kan du se den gamle mand med rystende hænder for dig?  Kan du se at det hele begynder med hun stod i butikken for 10 minutter siden og derefter kommer en ældre herre ind? Så følger en explicit dialog og så “ser” vi den ældre mand med sine rystende hænder blive viftet bort af en yngre fyr med hund(!).

Bremerholmen blomster

Denne tekst er et skoleeksempel på narrativ kommunikation. Det er svært at undgå at få billeder frem. Men dine billeder vil uvægerligt være anderledes end mine. Det er fordi jeg finder mine egne svagelige ældre mænd med rystende fingre frem fra mit indre og udstyrer dem med en plante, som han vil give som gave. Måske til en syg. Måske til sin kone på deres bryllupsdag. Min plante var en Orkidé. Hvilken var din? Og hvordan så den gamle mand ud i ansigtet? Når du læser dette producerer du selv alle de elementer som du efterfølgende identificerer dig med. Den narrative kommunikator kan altså designe emotionel identifikation, som derefter kan omsættes til handling. Derfor er det så effektivt f.eks. at bruge den personlige fortælling i sit budskab.

Den narrative krog

Da jeg lige var blevet uddannet psykolog, blev jeg ringet op af en ung kvinde, som spurgte “Er det dig, der hedder Anders Colding-Jørgensen?”

Hvis du tænker “hvad skete der så, Anders?” så er det fordi du har slugt den narrative krog og nu vil have forløsningen med. Hvis du tænker efter, var selve situationen jo vanvittigt banal – en person ringer og vil sikre at hun har fået rigtigt nummer – men det narrative element gjorde måske en forskel for din interesse. Narrative forløb driver os nemlig fremad imod en konklusion eller slutning. Hvis vi først har accepteret den dramatiske pointe – slugt krogen – så vil vi være tilbøjelige til at prøve at få forløsningen med. At se hvordan det her ender. Hvad ville kvinden der ringede? Hvorfor spurgte hun om mit navn? Det er derfor du nogen gange finder dig i færd med at se et afsnit af en sitcom færdig, selvom du faktisk synes at det er dårligt.

Narrativ kommunikation er ganske enkelt en måde at forøge sandsynligheden for at dit budskab overhovedet bliver læst. Dette er endnu en grund til at forsøge at anvende narrativ kommunikation, hvor det giver mening og at forsøge at få en narrativ vinkel ind, hvor du kan.

Narrativitet hjælper hukommelsen

Hvad tænker du, hvis jeg siger “Beboerne på plejehjemmet fik serveret en god gammeldags dansk julefrokost”? Jeg vil gætte på at du uden vanskeligheder kan producere et billede med stole, borde, gamle mennesker, flæsk, snaps, plejere, stearinlys, frikadeller, støj og rugbrød. Hvis du blev præsenteret for en liste med alle disse elementer i, ville du ikke kunne gengive halvdelen. Det skyldes at den slags narrative scenarier er den måde vi altid har husket ting på. Det er primært selve billedet og ikke i sig selv det narrative forløb, som fungerer som større for hukommelsen. Men billeder er en integreret del af narrativer og derfor er narrativitet ganske enkelt en måde at kunne levere flere informationer til modtageren på, end ved at præsentere dem som bullet points.

At bruge narrativ shitstorm-kommunkikation: Sørg for at din tekst rummer en handling, som præsenteres i begyndelsen. Hvis du har et bredt budskab, så forsøg at transformere det til en konkret historie. Hvem går det her ud over? Hvordan ser det ud når det gør det? Hvor foregår det? Personligt oplevede historier er gode, men de kan også præsenteres som nogen du har hørt om eller endda som et fremtidsscenarie: “hvis XXX bliver en realitet, vil vi snart se YYYY som er nødt til at fodre deres børn med ZZZZ”. Hvis du har en del elementer du gerne vil have at brugeren skal huske, så byg dem ind i en samlet historie.