Om framingen – forståelsesrammen

StreetFrame

Foto: Mario Mancuso. Vist med Creative Commons Licens.

Når en shitstorm går løs, er det ikke primært dens substans, man skal fokusere på. Framingen af situationen er nemlig for de fleste online brugere, den eneste realitet der findes.

Framing er et begreb fra den kognitive psykologi, som refererer til den forståelsesramme et konkret fænomen placeres i. Det er som hovedregel framingen der afgør hvad vi skal tænke og mene om et konkret fænomen – sjældent fænomenet selv. Det svarer lidt til det journalistiske begreb vinkling – og så alligevel ikke helt. 

Lad os sige at fænomenet er en mand der står og skriger på gaden. Lad os derpå antage at en person ved siden af dig, framer sitationen ved at fortælle dig at manden er skidefuld. Du vil måske nu sikkert mene at manden burde gå hjem og sove den ud og måske endda blive vred på ham og hans forstyrrende skrigeri. Måske man burde ringe efter politiet? Men hvad nu hvis personen ved siden af i stedet havde fortalt at manden der skreg, lige havde mistet hele sin kone og tre små børn i en trafikulykke på grund af en spritbilist? Så ville du måske ikke længere være vred og forarget. Du ville måske føle med manden. Have lyst at hjælpe eller ringe til nogen der kunne.

Fænomenet er nøjagtigt det samme  – en mand der skriger – men framingen er helt forskellig. Og det er her framingen der afgør hvad du mener og derfor også hvad du gør. Politisk kommunikation handler for eksempel ofte udelukkende om framing af konkrete fænomener. Det kan f.eks. være nogle konkrete unge mænd, som larmer i en biograf, hvilket nogle vil forsøge at frame som et udtryk for muslimers manglende evne til integration i det danske samfund og andre vil forsøge at frame som et udtryk for ondsindede borgerlige politikeres overreaktion på almindelige drengestreger.

Framing er sandhed

Marius fodret til tigre - eller whateverFramingen er nemlig endnu vigtigere på nettet, da du her ikke har direkte adgang til selve fænomenet. Du har meget sjældent selv set den begivenhed eller situation, der er sagens kerne. Du får måske et foto eller en stausopdatering, som både beskriver fænomenet for dig og indirekte eller direkte fortæller hvad du skal mene om det.

Et efterhånden klassisk eksempel var da billeder af ZOO’s unge giraf gik verden rundt med varianter af teksten “ZOO i København dræber sund og rask giraf”. Hvis dette er den eneste information man får, tror jeg ikke at ret mange mennesker vil synes at det er knippelfint at slå den stakkels lille fyr ihjel. Men framingen kunne med lige så stor ret have heddet “ZOO gør et fantastisk arbejde for at sikre bestanden af giraffer i zoologiske haver i Europa og afliver dyr som sidste udvej”. Og hvis det var den eneste information du fik, ville du muligvis have stillet dig mere positiv over for handlingen. Igen er handlingen nøjagtigt den samme – men framingen en anden.

Den som kan vinde framingen, kan bestemme hvad en handling betyder og hvad folk skal mene om den. Det effektive shitstorm indhold er altså det som ved sit sprogbrug og de informationer der bringes og ikke mindst udelukkes, kan få en konkret case til at se særligt opsigtsvækkende og urimelig ud. På samme måde er et af de allervigtigste modtræk i en shitstorm at skabe en reframing – en ændringen af den historie og vinkel der er den dominerende.

Den måde det mest effektivt gøres på er ved at introducere nye kendsgerninger (eller noget der ligner nye kendsgerninger), som kan skabe en anderledes vinkel. Da folkene bag Jensens Bøfhus offentliggjorde at de faktisk havde givet Jensens Fiskerestaurant lov til at beholde deres navn, hvis de bare ville undlade at ekspandere til at blive en kæde, skabte det en delvis reframing af situationen og af Jensens Bøfhus som onde magtudøvere der ville stjæle en mands navn fra ham.

Reframing er en væsentlig driver i spredning

Når der opstår en troværdig reframing af en eksisterende situation, så spredes den ofte utroligt hurtig på nettet. Der er et element af “afsløring” over en reframing. Man fortæller jo at det folk tidligere troede kan være helt forkert. At påvise at den samme begivenhed i virkeligheden kan være en helt anden er utroligt tilfredsstillende for netbrugere og rigtigt mange vil se det som en spændende udvikling af forløbet og dele det, for at vise andre at de tog fejl. En god reframing (som skal overholde de samme regler om enkelhed, rimelighed og social kontrakt som shitstorm-content skal) er derfor et af de allervigtigste redskaber i krisehåndtering. En sand mester i reframing kan derfor potentielt vende en shitstorm til positiv opmærksomhed, selvom det ikke er en strategi jeg ville satse på, da mange andre faktorer kan spille ind.

 

2 replies

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] kun et udsnit af virkeligheden, så når man skaber indholdet og deler det, skaber man samtidigt en framing af […]

  2. […] til er det indhold der deles af brugere og publiceres af journalister, som alle også indeholder en framing af […]

Comments are closed.