Den gang nørderne fra ZOO dræbte vores ven Marius

NOTE: Jeg synes personligt at det var en awesome og generøs handling af ZOO at dissekere en giraf og lade os andre kigge med. Denne artikel undersøger udelukkende de faktorer der muliggjorde at så mange mennesker oplevede aflivningen så voldsomt og reagerede vredt på den online. Det er derfor heller ikke nogen kritik af ZOO’s videnskabelige arbejde eller stab. Noget jeg hverken har grund til – eller forudsætninger for – at gøre.

Efter at have analyseret forløbet, set på data, tweets og avisartikler og talt med folkene bag ZOO, har jeg dannet mig et billede at de faktorer der lå bag shitstormen imod ZOO for et år siden. Denne forklaring medfører desværre at min hidtidige helt, Bengt Holst, hvis optræden på Channel 4 jeg tidligere har hyldet som utroligt professionel, måske snarere fremstår som en typisk naturvidenskabelig “nørd” som ikke helt forstår hvilken psykologisk kontrakt publikum har indgået med ZOO igennem årene.

Er dette en kølig medieoptræden eller en mand er ganske enkelt ikke fatter den psykologiske kontrakt hans arbejdsplads har indgået med sine besøgende?

Den vigtige psykologiske kontrakt, der aldrig blev indgået

Zoologisk Have har primært to formål: Den skal for det første være en attraktion for de besøgende. For det andet skal den drive naturvidenskabelig og forskning og bidrage til bevarelse af dyr, i samarbejde med andre zoologiske haver og det internationale zoologiske forskningsmiljø. Som en del af at drive haven zoologisk forsvarligt indgår også at aflive sunde og raske dyr, der ikke er plads til. I realiteten afspejles disse to grene bare slet ikke i havens kommunikation. Hvis man følger ZOO’s kommunikation handler den stort set kun om attraktionsdelen. Man inviteres til at lære dyreungerne at kende – at se dem vokse op og deltage i deres liv. At ZOO kontrollerer havens population ud fra videnskabelige kriterier, fremgår stort set ingen steder. De har med andre ord ikke indgået en kontrakt der hedder “Du kan forvente at vi afliver dyr i ZOO”

Dyrene er dine venner!

Den psykologiske kontrakt som enhver der følger havens kommunikation bliver opmuntret til at indgå med ZOO, at dyrene er vores venner. At der årligt slås mange dyr ihjel og at haven er et videnskabeligt “værksted”, er muligvis fuldkommen indforstået blandt havens videnskabelige personale, men denne forståelse er intern – den trænger ikke igennem i havens kontrakt med publikum. Og netop dette er en helt fundamental årsag til at folk kunne blive så vrede på ZOO. Mange mennesker anede ganske enkelt ikke at ZOO slog sunde og raske dyr ihjel – for den historie havde ZOO forsømt at fortælle løbende – og derfor var fundamentet lagt til en shitstorm

Politiken skrev i august 2012 om at ZOO aflivede dyr - men det var som en generel historie og ikke en konkret case.Vi henretter din ven Marius på søndag

At ZOO afliver raske dyr har faktisk været omtalt tidligere – f.eks. i Politiken i august 2012. Her var der bare ikke tale om en konkret situation, men om et mere generelt og abstrakt fænomen. Derfor skabte det ikke en mediestorm – vi er nemlig nu engang sådan indrettet at vi ikke kan mobilisere de samme følelser for generelle tendenser som for konkrete fænomener. At der var tale om en helt konkret giraf, gjorde det abstrakte konkret. Og at ZOO annoncerede aflivningen inden, skabte en helt særlig dynamik. Nemlig følelsen af at noget uafvendeligt var ved at ske – at ZOO ville aflive en af mine venner – og jeg måske stadig kunne nå at forhindre det. Netop det faktum at aflivningen blev annonceret inden, var en klart medvirkende faktor der drev følelserne i vejret og skabte desperation, som man så i mange opdateringer op til selve begivenheden. At den aflivende dyrlæge kom munter og stolt frem efter “henrettelsen” og fortalte om den i detaljer uden den mindste fortrydelse eller empati, er også typisk for nørdens møde med verden udenfor. Men at se så stolt ud efter at man har aflivet en ven, har naturligvis virket utroligt ufølsomt i manges øjne. Han udtalte siden at han slet ikke kunne forstå at folk kunne blive oprørte. Nej – manglende empati er faktisk et problem som også mange menneskelæger lider af.

Ekstrabladet kaster tændstikken i det tørre brænde

Giraffen blev aflivet søndag den 9.februar 2014. Men før aflivningen blev offentlig kendt, fik ZOO en henvendelse på Facebook, fra en person der spurgte “er det rigtigt at I vil aflive en sund og rask giraf?”, hvilket folkene fra ZOO svarede venligt oplysende på. Det er nok ikke et vildt gæt at spørgsmålet kom fra den journalist fra Ekstrabladet, som ville have bekræftet den historie som blev bragt i avisen dagene efter og begynder: “Marius er en sund og rask giraf på halvandet år. Alligevel skal han aflives med en boltpistol i Zoologisk Have i København på søndag.”  Denne artikel fortalte om aflivningen  – men endnu vigtigere så framede den  aflivningen som en uretfærdig handling. Det er jo hvad dygtige tabloidjournalister gør. Og artiklen bragte nyheden om denne store “uretfærdighed” ud på nettet, hvor alle kunne dele den og få øje på den.

Dermed var situationen for mange mennesker klar: “ZOO har besluttet af henrette en af mine uskyldige dyrevenner på søndag – selvom de lige så godt kunne have valgt at lade ham leve”. Præsenteret for denne grusomme realitet, er det ikke underligt at folk følte trang til at gøre noget.

Hvorfor er den psykologiske kontrakt så vigtig her?

Prøv at tænke på et slagteri i sammenligning. Her dræbes køer med store brune øjne hvert minut. Og ofte lider de grusomt under transporten og lige inden de aflives. Og du ved det godt, ikke? Hvordan kan det være at den store offentlighed ikke reagerer negativt på det? Det skyldes at slagterier og landbruget faktisk har etableret noget nær den omvendte kontrakt af den som ZOO indgår med offentligheden hver  dag. Her er dyrene nemlig ikke dine venner. De er kød og de vil blive undersøgt af lægen for salmonella og dræbt, vejet og solgt for penge.  Derfor finder du dig i det – de overholder nemlig den kontrakt slagterier har indgået med os gennem mange hundrede år. Hvis nogen påstår at de optræder særligt humant – altså forsøger at indgå en anden kontrakt – og ikke gør det, så får de ørerne i maskinen af offentligheden. Men hvis de bare opfører sig som vi forventer et slagteri gør, kan de fortsætte med det uanfægtet.

Hvad kan ZOO lære for fremtiden?

ZOO laver et flot stykke zoologisk arbejde, de roligt kan være stolte af. Men de har desværre komplet forsømt at fortælle at de på mange måder ligner landbruget, hvor dyrene er genstand for en nøgtern beregning og f.eks. bliver aflivet og brugt som foder. Det der kom ud af deres store shitstorm var at mange mennesker nu er klare over at det hænger sådan sammen. Og det kan man godt kalde en pædagogisk gevinst. Men ZOO fortsætter faktisk med ensidigt at fortælle historien om at dyrene er dine venner. De indgår stadig ingen naturvidenskabelig eller videnskabelig kontrakt med den brede offentlighed. Og så længe ZOO gør det, er det kun et spørgsmål om tid før vi har glemt Marius og kan se endnu et clash imellem den interne naturvidenskabelige selvforståelse og offentlighedens glade venskaber med de søde dyr.

Bonus: Se denne timeline lavet af @socialbeit over forløbet og mediestormen