Om content/indhold

Mercy, Mercy - Adoptionens pris. Gert and Masho

Rent teknisk er indholdet det allervigtigste element i enhver shitstorm.

Begrebet shitshorm indhold henviser til det online billede, den YouTube video eller den Facebook-statusopdatering som folk deler og kommenterer på og som sætter det hele i gang. Men indhold er også ofte en avisartikel fra et journalistisk medie. Ja, faktisk behøver indholdet slet ikke at være født online.

TV-udsendelser rammer for eksempel stadig utroligt mange mennesker og her fungerer de sociale medier som afløbskanaler, hvor TV-seerne kan komme til orde, istedet for bare at råbe ad fjernsynet. Det sås for eksempel i forbindelse med dokumentaren, Adoptionens Pris, som blev sendt på TV2 og skabte en kraftig mediestorm imod de medvirkende adoptivforældre.

Indholdets vigtigste opgave er at være der. Uden indhold er der intet at henvise til. Intet at dele og intet at kommentere på. Så alene af de rent tekniske årsager, så er indholdet vigtigt og en analyse af indholdet er en helt central del af enhver håndtering af shitstorme. Det virker næsten for åbenlyst at nævne, men alligevel er det ikke ualmindeligt at se på sagen, substansen og tælle likes og shares og ikke fokusere på det konkrete indhold der er blevet delt.

Opslag fra PaladsIndhold fastfryser virkeligheden og gør den konkret

Og konkrete begivenheder virker langt stærkere end abstrakte påstande eller generelle tendenser. Indholdet er desuden altid kun et udsnit af virkeligheden, så når man skaber indholdet og deler det, skaber man samtidigt en framing af virkeligheden. Derfor er det bestemt ikke ligegyldigt hvilket udsnit af verden man vælger – hvad man f.eks. medtager eller udelader på et foto man deler.

I Palads-eksemplet til højre, har en ung medarbejder – ganske givet ud fra renhjertede kundeservicemotiver, skrevet et opslag til kunderne i forbindelse med afslutningen af Ramadan i 2012. Hvis man ser objektivt på meddelelsen, er den vel egentlig ret sober og faktuel og minder til forveksling om god service, baseret på erfaring. Men når man tager et digitalt foto af den og deler den uden for kontekst, så kommer den pludselig til at koble sig på en langt større debat – nemlig debatten om racisme og tonen over for indvandrere.

Uden et konkret billede af skiltet er det meget svært at forestille sig at en shitstorm kunne opstå, men fordi billedet eksisterede, kunne skiltet få et eget liv blandt letforargelige netbrugere, som kunne læse ind i det hvad de ville. Og det kunne glide direkte ind i de journalistiske medier. Derfor opstod der et stort pres fra forargede borgere som oplevede at en stærk psykologisk kontrakt om at den slags offentlige steder ikke må henvise særskilt til indvandrere, blev brudt. Fordi dette foto medtager selve rammen (og en henvisning til bio 9-10) og ikke bare indholdet, virker det desuden mere autentisk og visuelt stærkt. Men hvis man nu havde forestillet sig at man zoomede endnu mere ud og så at en ung mellemøstlig kvinde med tørklæde stod og satte det op, ville det med garanti have ændret betydningen ret radikalt.

seeyou“Kære YouSee – jeg slår op”

På samme måde er indhold også et centralt svar i et modsvar til en shitstorm. Hvis mennesker skal sprede ens korrigerede version af et budskab, skal det naturligvis være nemt at dele og helst lige så effektivt skruet sammen som det oprindelige indhold.

Det klassiske eksempel er YouSee’s hurtige svar til en kunde, som “slår op”med YouSee, til fordel for Netflix. Selvom den oprindelige opdatering fra Alexander Nikolaj Kanto umiddelbart virker sød og ufarlig, så er den både skruet sammen som et humoristisk stykke indhold og samtidig er dens budskab at det er på tide at droppe YouSee til fordel for Netflix, hvilket jo er en udvikling de og andre TV-udbydere med rette frygter. Derfor går YouSee’s marketingdirektør (så vidt rygtet siger) ind og skriver et humoristisk svar, som opererer på det oprindelige indholds præmisser og derfor fungerer endnu stærkere end den oprindelige opdatering.

Det er dog her værd at bemærke at YouSee, selvom de vandt charmeoffensiven og fik smilene frem på alles læber, trods alt også formåede at accelerere det oprindelige budskabet om at man rent faktisk kan droppe kanalerne helt og skifte til streaming-TV. Med andre ord vandt YouSee over stormen, men det er tvivlsomt om de rent faktisk formåede at styrke deres forretning eller i virkeligheden gjorde det modsatte.

Marius fodret til tigre - eller whateverHvem kan stå for et billede af en dyreunge?

Det stærkeste eksempel på et stykke indhold i dansk moderne shitstormhistorie er nok stadig billedet af Marius, som står og ser på os med sine store brune øjne. Billedet blev delt på sociale medier med brugernes forargede tekster ved og ikke mindst brugt som coverfoto (som vises automatisk når et billede deles på Facebook) i artikler som f.eks. denne i The Guardian.

Netop denne artikel fortæller faktisk at to girafhanner i andre Zoologiske Haver er blevet aflivet i Europa siden 2012. Men her var der ikke blevet cirkuleret fotos omkring på nettet, mens den stadig levede.

Om godt shitstorm-indhold: Godt indhold skaber identifikation og stærke grundfølelser som for eksempel trangen til at beskytte børn eller svage eller at forhindre åbenlyse uretfærdigheder. Lidelse er godt, men for stor lidelsse (børn der dør af sult) er for ubehageligt og vil blive fortrængt for hurtigt. Indholdet skal enten fortælle skarpt om historiens kerne eller fungere som en dokumentation. Det er vigtigt at indholdet er let at afkode. At det ikke rummer for mange betydninger og at der ikke er for mange elementer med, som kan svække meningen. Envidere skal indholdet fremstå selvstændigt. Hvis man for eksempel deler en webside hvor ens kernehistorie eller problem står beskrevet på en liste med en masse andre historier, så vil mennesker være mindre tilbøjelige til at dele siden. Det skyldes at vi ikke har kontrol over de signaler vi sender videre. Det kan jo være at folk ser på siden og lægger mærke til noget andet end det vi gerne vil gøre opmærksom på. 

1 reply

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] aflivningen på forhånd (for at kunne invitere skolebørn til obduktionen), så vr det muligt at skabe indhold i form af billeder af den levende giraf og hermed opstod den meget enklere og også stærkt […]

Comments are closed.